Sikke no’en bisser
Børn i Aalborg Kommune har fået bedre tænder, viser nye tal
AALBORG: Det går den rigtige vej med tandsundheden blandt de aalborgensiske børn. Det viser en status, som Aalborg Kommunes familie- og socialudvalg netop har fået fremlagt.
Undersøgelsen viser blandt andet, at der er forbedringer både hvad angår mælketænder og blivende tænder på stort set alle årgange, og andelen, som har nul huller i de blivende tænder er også stigende.
Færre alvorlige huller
Ser man på ”alvorlig caries” er der også godt nyt. Andelen som har mange huller i tænderne er stigende både for 12, 15 og 18 årige, mens der ses en mindre stigning for de 7 årige.
Der er fortsat stor variation fra tandklink til tandklinik og fra område til område, men ifølge socialrådmand Mai-Britt Iversen (S), er det noget man arbejder målrettet med, for de ny tal viser jo, at forebyggelse virkelig hjælper.
Fokus på ulighed
- Den kommunale tandpleje gør det jo forrygende. Og derfor er det også vigtigt, at vi har fokus på det fortsatte arbejde med at forebygge uligheden i tandsundheden, forklarer hun.
Sammenlignet med resten af landet ligger Aalborg også pænt. I forhold resten af regionen er kommunen betydeligt bedre, og det gælder også i forhold til landsgennemsnittet, hvis man undtager de 18 årige.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.