Sikkert: Ingen behandling i Fjerritslev

To nye forslag om fremtidig tandplejestruktur sendes i høring - i juni træffer byråd beslutning.

Søren Brink: -Vi er nået et stykke videre. Arkivfoto: Martin Damgård

Søren Brink: -Vi er nået et stykke videre. Arkivfoto: Martin Damgård

Kun ét er sikkert: Der bliver ingen behandling på den kommunale tandklinik i Fjerritslev. Tandplejens fremtidige struktur i Jammerbugt Kommune var igen i går til debat i børne- og familieudvalget efter en høringsfase. Men heller ikke i går kom der en indstilling fra udvalget. - Man kan sige, at vi tog en del-beslutning, siger Søren Brink (K), formand for børne- og familieudvalget. Han oplyser, at der nu er opstillet to scenarier, som nu skal sendes i høring. Den første model opererer med behandling i Kaas og Brovst. Dertil kommer tre steder med undersøgelse, nemlig Aabybro, Fjerritslev og Saltum. Den anden model opererer med kun ét sted med behandling. Hvor behandlingsklinikken skal ligge, er der derimod ikke taget stilling til. Udover det ene behandlingssted bliver der fire steder med undersøgelse. Her er det på forhånd besluttet, at de to af stederne skal være Fjerritslev og Saltum. - Det betyder selvfølgelig, at der er tre muligheder for placering af behandling, nemlig Brovst, Kaas og Aabybro, siger Søren Brink. - Del-beslutningen er et udtryk for, at vi endnu ikke er helt klar til at besluttet om der skal et eller to behandlingssteder og hvor det skal være. Desuden er delbeslutningen et udtryk for, at der er enighed om, at Fjerritslev ikke skal have en behandlingsklinik, siger Søren Brink. Selv om der endnu ikke er truffet en endelig beslutning om den ny struktur for tandplejen, så er politikerne dog nået et skridt videre, mener formanden for børne- og familieudvalget. - Jeg synes, vi er nået et stykke. Vi er nået så langt, at forvaltningen ikke længere i deres beregninger skal tage Fjerritslev med som behandlingssted, siger Søren Brink og tilføjer, at han sagtens kan forstå, at folk i Fjerritslev kan få den tanke, at politikerne er ude på at "ramme" Fjerritslev. - Men det handler meget om geografi og politik samt problemerne med at få tandlæger til byen, siger Søren Brink og tilføjer, at udvalget egentlig blot holder fast i den oprindelige beslutning. De to nye modeller sendes nu i høring. Svarene behandles på børne- og familieudvalgets møde i maj og kommunalbestyrelsen træffer den endelig beslutning på mødet i juni.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden