Sikring i Lendrup forsinket af klager
Vesthimmerlands Kommune skal starte forfra efter Trafikministeriet har givet klagere ret

Sommerhusområdet i Lendrup har gang på gang været hjemsted for store oversvømmelser i forbindelse med stormflod i Limfjorden. Billedet her er fra 2007.Arkivfoto: Hans Christian Jacobsen Fotojournalist Hans Christian Ja
LENDRUP:Det er en ommer...
Det er melding fra Trafikministeriet til Vesthimmerlands Kommune efter at fire klagere har fået ret i klager i forbindelse med en planlagt nye kystsikring i sommerhusområdet Lendrup syd for Løgstør.
To sommerhusejere har klaget over det beløb de skal betale til den nye kystsikring, mens to andre har klaget over placeringen af en pumpebrønd.
Klagerne har alle fået ret af Trafikministeriet. Derfor må Vesthimmerlands Kommune langt hen ad vejen til at starte forfra.
Det betyder, at kommunen nu igen skal sætte sig sammen med digelagets bestyrelse for at vurdere på partsfordelingen og placeringen af pumpebrønden.
Herefter skal der en helt ny offentlighedsfase samt orienteringsmøde med sommerhusejerne til før et nyt forslag kan præsenteres for politikerne i både teknisk udvalg, økonomiudvalget samt byrådet.
- Det er klart, at det her vil forsinke etableringen af stormflodssikring af sommerhusområdet i Lendrup. Men vi må jo starte forfra og få lavet nogle nye forslag til partsfordeling og placeringen af pumpebrønd, som alle beboerne kan støtte op om, siger beredskabschef Jørgen Hansen, som håber på, at arbejdet med sikringen af sommerhusområdet kan gå i gang til sommer. Hvis altså ikke der også flere klager over den nye fordeling og brøndplacering.
Vesthimmerlands Kommune satte i 2009 sig selv i spidsen for etablering af en kystsikring i Lendrup, hvor sommerhusene igen og igen har været plaget af oversvømmelser. Det skete efter lang tids strid om stormflodssikring i området.
Det er anpartsselskabet Lendrup Strandbad, der ejer de omkring 150 grunde i sommerhusområdet, hvor husene ligger på lejet grund.
Kommunen havde langt hen ad vejen håbet på, at sommerhusejere og grundejerne i området selv kunne løse sagen. Men fronterne blev trukket hårdere og hårdere op som årene gik, og til sidste mistede kommunen tålmodigheden med parterne og satte sig for selv at løse opgaven med en effektiv kystsikring af området. Det betød, at kommunen startede en såkaldt kystbeskyttelsessag efter kystbeskyttelsesloven og oprettede et digelag.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.