Slagelse

Simpelt: Et ur skaber ro i klassen

Slagelse Kommune har afprøvet et grafisk ur, som tæller ned til næste aktivitet. Lærerne oplever, at det giver mere ro i klasserne

Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

SLAGELSE: I Slagelse er der kommet mere ro i klasserne efter et nyt grafisk ur i klasselokalet visuelt tæller ned til næste aktivitet. Det er en stor hjælp især for elever med særlige behov, og det kan derfor bidrage til mere inklusion i folkeskolen.

I samarbejde med den lokale iværksætter vTime fra Korsør, afprøvede Slagelse Kommune sidste skoleår det grafiske ur, som blev opsat i indskolingen på to skoler. Lærerne oplever, at urene skabte mere ro i klasserne, og der er stor tiltro til, at de kan have effekt på både trivsel og læringsmiljø.

- Visualiseringen af tid har haft en positiv effekt på eleverne i indskolingen og ikke mindst elever med særlige behov, som kan have en nedsat fornemmelse for tid. Vores lærere oplever færre afbrydelser, og vi forventer derfor, at vTime kan have en positiv indvirkning på trivslen og inklusionen i vores skoler, fortæller centerchef for Uddannelse Per Kensø

- Jeg ville være ked af at skulle undvære vTime, for det frigiver tid og opmærksomhed for mig som lærer, når jeg ikke bliver afbrudt lige så ofte. Samtidig giver det også eleverne en succesoplevelse, at de selv kan følge med på skærmen og lære tidsperspektivet. Det skaber ro hos eleven samt mulighed for større fokus på opgaven siger børnehaveklasseleder Helle Thue Höhndorf fra Eggeslevmagle Skole.

Slagelse Kommune afprøver nu værktøjet i ti klasser fordelt på fem skoler i skoleåret 2016/2017. Den lokale iværksætter Lars Schandorph,som er udvikler af uret, har stor tiltro til, at produktet kan hjælpe børn både i skolen og der hjemme.

- Hjemme var der store udfordringer med at blive klar til tiden og skiftet fra én aktivitet til en anden. Det fik mig på sporet af det grafiske ur, der tæller ned til næste aktivitet. Det var en succes for os, og jeg er sikker på, at det kan blive til lige så stor en hjælp for andre - derhjemme som i skolen, siger Lars Schandorph

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden