EMNER

Singler vil ikke køre i samme rille

måske for at finde en ny partner.

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Marianne Frederiksen, Hirtshals - begyndte at komme i single-klubben, da hun var blevet enke.Foto: Bent Bach

Man er måske blevet skilt eller ægtefællen kan være afgået ved døden - i hvert fald er man single i privatlivet, og inden man ser sig om, så er omgangskredsen muligvis skrumpet ind. - Jeg blev skilt for mange år siden, og på et tidspunkt boede mine børn langt væk. Så bliver man nødt til at gøre noget selv for at komme til at møde nye mennesker, siger Birgit Sørensen fra Hirtshals. Hun er kommet i klubben gennem mange år, og hun plejer at køre sammen med tre andre singler fra Hirtshals-området, når der onsdag aften i ulige uger er klubaften på Vendelbohus i Hjørring. Når der er klubaftner spilles der kort og yatzy, ligesom der snakkes på kryds og tværs over en kop kaffe og lidt kage. Men sæson-programmet byder også på så forskellige ting som vinsmagning, udflugter, minigolf og meget andet - og mindre delegationer fra klubben tager også jævnligt i biografen. Fra single til par Elly Ritter er også kommet i klubben i mange år. Efter en skilsmisse flyttede hun til Hjørring fra Hirtshals. - Det er en måde at finde nye venner på. Jeg har fundet et samvær, der virkelig giver meget, siger Elly Ritter. Hun påpeger, at udgangspunktet for at komme i klubben ikke er, at man skal finde en ny partner. Udgangspunktet er det hyggelige samvær, men det er naturligvis sket, at to singler har fundet sammen som par i klubben. På besøg første gang Denne aften er en snes mødt frem på Vendelbohus - seks af dem er mænd - og i hvert fald et par af de fremmødte er der for første gang, blandt andre Peter Christiansen, Sindal. - Jeg er blevet skilt for fire år siden - jeg har set en annonce for klubben, og så ville jeg se, hvad det var, fortæller han. Ved siden af sidder Inge-Lise Andresen, Vidstrup, der også er på besøg første gang. - Min mand døde for nogle år siden. Jeg tænkte, at jeg måske kunne møde nogle søde mennesker her - man må jo opsøge det selv, lyder påmindelsen fra hende. Single-kvartet på Solkysten Forsamlingen kan glæde sig over, at der er en udlært bager blandt dem - Kaj-Ove Grønbæk fra Hirtshals - som har sørget for lækker kringle. Men den skal jo skylles ned med noget, så Marianne Frederiksen er ved at lave en ordentlig balje kaffe. Hun blev enke for et par år siden; en bekendt anbefalede hende at gæste single-klubben, hvor Marianne Frederiksen føler godt tilpas. - Vi er fire gode veninder fra klubben, der tager til Costa del Sol i april, fortæller Marianne Frederiksen. Når de kommer hjem, kan single-kvartetten jo overveje at stifte en underafdeling af klubben med titlen De Solbrune Singler ....