Sisse Fisker har sundt liv i fokus
Få opskriften på et sundt og langt liv - intet mindre!
Sisse Fisker, DR-vært og forfatter, kommer til Hjørring, selv om hun har måttet aflyse sine foredrag andre steder i landet.
Onsdag 30. november kan du opleve hende på Hjørring Bibliotek.
I Hjørring er Tårs-pigen nemlig nærmest på hjemmebane og det var magtpåliggende for hende at gennemføre netop dette foredrag.
Sisse fortæller: "Vores gener bestemmer 20 procent af vores levetid, mens vores livsstil faktisk bestemmer 80 procent viser den nyeste forskning. Du har derfor selv stor indflydelse på, hvor længe og hvor sundt du vil leve - og den gode nyhed er, at det i princippet aldrig bliver for sent at gøre noget!
Stress, ensomhed, passion, søvn, ernæring - både fysisk og mental sundhed er blandt de faktorer, der påvirker din levetid.
At vi har en alderdom, der er værd at leve, og at vi gør noget for andre er også livsforlængende.
Mange af os er bange for, at vi ikke får nok ud af den tid, vi har tilbage, eller at vores ægtefælle eller forældre ikke gør det.
Få indblik i de faktorer, der er afgørende for et langt og godt liv. Vi skal have lyst til livet og have et formål med det.
Arrangementet er lavet af FOF Vendsyssel i samarbejde med Hjørring Bibliotekerne.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.