Filmanmeldelse

Sjov dansk animationsfilm: Herlig og charmerende "tegnefætter"

Både god til børn og voksne

5
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Mog, Nag og Wabo hedder de tre rumfyre her. De er grundlæggende dumme som døre. De er ufatteligt naive. Men de er også bedårende søde og dejlige.

"Sig det’ løgn, Luis!"

Første scene: En kerne-amerikansk, skriggul skolebus kører gennem kerne-amerikanske Midtvesten.

Kort efter: Man gribes af en fornemmelse af, at noget er forkert - på den fede måde.

Ja man sidder og tænker, at det er dog en kerne-europæisk stemning, denne film har.

For god ordens skyld: Når jeg anmelder film, har jeg aldrig læst om dem forinden. Jeg forsøger at se filmene på samme præmis som alle andre tilskuere.

Luis sammen med far Arne. Han har som sædvanlig glemt, at filmen foregår på en ganske særlig dag: Luis’ fødselsdag.

Luis sammen med far Arne. Han har som sædvanlig glemt, at filmen foregår på en ganske særlig dag: Luis’ fødselsdag.

Tilbage i mediehuset læser jeg på lektien. Og ganske rigtigt: Det er europæisk. Det er en co-produktion mellem Danmark, Tyskland og Luxembourg. Og for at det ikke skal være løgn: Det er kerne-danske A-Film, der har animeret filmen.

Men skal sådan en film have succes over there - og det vil være fuldt fortjent - så skal filmen ikke foregå i Luxembourg, Lübeck eller Løgstør. Derfor Midtvesten.

Filmen handler om Luis på 12 år. Hans far er ufolog og sidder hver nat og kigger ud i rummet med sit teleskop. Om dagen sover han. Hele dagen. Omsorgssvigtet er massivt. Havde dette været en rigtig film, ville det have været for ondt. Men som animation går det.

Luis’ far hader ufoer. Og en dag - midt på dagen - hvor han snorksover på sofaen i den beskidte stue - dukker de op. Ufoerne.

Det viser sig, at disse ufoer er ikke helt, som vi kender dem fra andre film. De er naive, de er torskedumme. Og de er ikke til at stå for.

Tillige ligner de noget, der er raslet ud af posen med fredagsslik med deres milde, pastelfarvede kroppe.

"Sig det’ løgn, Luis!" er en ualmindelig hyggelig og sjov film.

Hvis ufoerne spiser et hår fra et andet væsen, forandrer de deres udseende. Altså næsten. Her er det de utålelige naboer, hvis kroppe rumvæsenerne overtager.

Hvis ufoerne spiser et hår fra et andet væsen, forandrer de deres udseende. Altså næsten. Her er det de utålelige naboer, hvis kroppe rumvæsenerne overtager.

I animationsfilm kan amerikanerne godt være lidt selvironiske. Nu er det nordeuropæere, der har lavet denne film, så på det område får den fuld skrue. Skildringen af det amerikanske samfund er barsk, satirisk, kærlig og hamrende morsom.

Persontegningen er også i top. Det er ikke enkle, stereotype figurer, vi møder her. Der er lagt bare en lille smule mere på. Det er herligt.

Og så er det ikke en film, der er eftersynkroniseret fra amerikansk. Eftersynkroniseringen gør ofte, at mange vitser forsvinder. De er uoversættelige. Her er historien og dens mange sjove vinkler skabt præcis her i kongeriget og nærmeste tilliggende nationer. Det gør, at humoren fungerer meget bedre.

Der kan heller ikke sættes en finger på de danske stemmer. De er klare, præcise og lige i skabet. Om det så er Martin Brygmann, ja, så overspiller han undtagelsesvis ikke.

"Sig det’ løgn, Luis!" er en ualmindelig vellavet, hyggelig tegnefætter. Det kan godt ske, at der er endnu et par uger, til sommerferien starter for børnene. Men det her er en film, de sagtens kan plage forældre/bedsteforældre om lov til at se, når vi når så langt.

De gamle vil også more sig. Det tør jeg godt garantere.

"Sig det’ løgn, Luis!"

  • Instruktion (og manus): Wolfgang og Christoph Lauenstein
  • 1 time og 26 minutter, frarådes under 7 år
  • Danmarkspremiere i dag.

Brugeranmeldelser


Anmeld anmeldelsen

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld anmeldelsen

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.