Sjov og alvorlig fællestime

Komikeren holdt nemlig foredrag om sit sygdomsforløb med først testikelkræft og senere lungekræft.

Foredraget havde samme overskrift, ”Ikk’ for sjov”, som den bog, han har skrevet om tiden.

Med meget personlige beskrivelser af forskellige absurde situationer i forbindelse med indlæggelse og behandling, fik han afmystificeret sygdommen og bragt den i øjenhøjde for eleverne, der efterfølgende forstod, hvad kemobehandling er for noget.

Efter foredraget fik eleverne mulighed for at stille alverdens spørgsmål til Geo. Én elev ville gerne vide, hvorfor Geo havde skrevet bogen, og det fremgik, at det havde været en slags terapi for ham. For gennem skriveprocessen havde han fået afløb for sin vrede og desperation over at få stillet kræftdiagnosen.

Samtidig kan bogen hjælpe andre i samme situation og måske også få personer i sundhedssektoren til at agere på en anden måde.

Geos førstehåndsberetning om sygdommen satte i al fald ord på nogle af de tragikomiske kommunikationssituationer mellem patient og behandler.

Til foredraget fik elever og lærere også indtryk af, at sygdommen havde gjort noget ved Geo som komiker. Med hans egne ord var han blevet nulstillet og sætter nu pris på livet på en anden måde. Det virkede med andre ord som om, at han havde fået tilføjet nogle dybere dimensioner. Alligevel slap han ikke for – til afslutning – at sige som en påfugl på opfordring af en tilskuer i den propfyldte sal.