Sjovt O-løb - og rimelig svær rute

Thy Motor Sport fik selv tredjepladsen ved lørdagens DIF/DAU-DM for hold i bil-orienteringsløb

5
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

THY-HANNÆS:- Det var et sjovt løb, og det var rimelig svært. Vi har brugt meget tid i forhold til kortmaterialet, lød det lørdag aften på Hørdum Kro fra Hans Sørensen fra Grindsted Motor Club.

Klubben endte senere på aftenen på andenpladsen ved hold-danmarksmesterskabet i bil-orienteringsløb, arrangeret af Thy Motor Sport (TMS) for Dansk Automobil Sports Union (DASU), som er et specialforbund i Dansk Idræts-Forbund (DIF).

Turen var på ca. 70 km og gik fra startstedet hos Møllegårdens Camping i Vilsund over Skjoldborg, Sundby Thy, Snedsted, Årup, Hørdum, derfra ad Legindvej og syd på ad Kystvejen til Hvidbjerg Vesten Å Plantage og videre gennem Svankjær, Morup Mølle og Gl. Bedsted til Bedsted. Godt 20 kilometer af turen foregik ude i plantagen.

Efter turen samledes deltagerne på Hørdum Kro til wienerschnitzler, hvis størrelse de færreste vist havde set før, snak på kryds og tværs om alle detaljerne på turen og afrapporteringen frem til resultatet endelig forelå godt ud på aftenen. Men der er sørme også mange detaljer, der skal tastes ind, tjekkes og eftertjekkes, før et resultat kan trækkes.

Selve mesterskabet endte med, at Thy Motor Sport fik bronze, mens sølvet gik til Grindsted Motor Club og guldet til Bjerringbro og Omegns Automobil Sport (BOAS).

En af deltagerne i løbet var Ole Skov, tidligere Bedsted, nu Sorø, men fortsat aktivt medlem i TMS. Og så er han i øvrigt formand for vejsportsudvalget under DASU. Han sagde om ruten:

- Den er forholdsvis svær. Det er ret mange detaljer undervejs, og ingen har kunnet køre den rute fuldstændig fejlfrit.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.