Skål - for en ølfest
JCI Mariagerfjord hædret i forbindelse med forårskongres
Der er ikke noget at sige til, hvis folkene bag Hobro Ølfest har haft hævet pokalen til ekstra skål med skummende øl.
De brave mennesker tilhører den lokale afdeling af Junior Chamber International, og på forårskongressen i Sønderborg, hev de på imponerende vis en award med sig hjem. I skarp konkurrence med projekter fra hele landet blev Hobro Ølfest kåret som JCI Danmarks bedste Businessprojekt i 2013.
- Det er helt fantastisk, jubler Louise Mari Kjeldgaard, der er formand for JCI Mariagerjord 2014.
Ølfesten er gennem de senere år blevet en stadig større succes med Det Røde Pakhus som en unik ramme omkring en hyggelig dag med masser af glade mennesker, stemningsfuld musik og mange forskellige specialøl.
Hobro Ølfest holdes i år lørdag 7. juni. 100 forskellige specialøl og cidere er bestilt hjem, og derudover har JCI planlagt flere spændende nye tiltag
- Og jeg kan godt love, at VIP-frokosten bliver bedre end nogensinde, lover medlem af Ølfest-projektgruppen Søren Greve.
JCI Mariagerfjord er et lokalt netværk bestående af unge handlekraftige mennesker mellem 18 og 40 år, hvor konstruktiv og objektiv sparring på tværs af brancher er drivkraften for medlemmernes faglige og personlige udvikling.
For at kunne løfte endnu større projekter end Ølfesten, ønsker foreningen sig flere medlemmer, og i den anledning holdes der et introduktionsmøde for interesserede onsdag 30. april i Filmteatret Hobro kl. 19.00. Her vil der blive orienteret om, hvad foreningen lokalt an tilbyde nye medlemmer.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.