Oslo

Skål! Nu må der drikkes på valgdagen

I Norge har butikkerne haft forbud mod at sælge øl på valgdagen, men det forbud står nu for fald

Arkivfoto: Claus Søndberg
Arkivfoto: Claus Søndberg

OSLO: På grund af valget er ølsalget lukket i dag.

Det er næppe et skilt, vi kommer til at støde på i danske butikker, når vi senere i år skal stemme til folketingsvalget. I Norge er det et helt normalt syn på valgdagen.

Men i hovedstaden Oslo åbner byrådet nu op for, at butikkerne må sælge øl på valgdagen, når der skal være kommunalvalg til efteråret. Det skriver osloby.no.

Det har længe været tilladt for serveringssteder at skænke alkohol på valgdagen, og i 2005 blev det endda tilladt at servere brændevin også. Indtil da måtte de vente med det til midnat.

Men hidtil har det været forbudt at sælge alkohol i butikkerne på valgdagen. Det blev der blødt op for 1. januar i år, da det blev tilladt for Vinmonopolet at holde åbent påskeaften, pinseaften, nytårsaften og på valgdagen.

Også for dagligvarebutikker bliver det muligt at sælge øl på valgdagen, men det kræver, at det først vedtages i den enkelte kommune. Og det er det, som byrådet i Oslo nu har stillet forslag om. Ifølge osloby.no går forslaget med al sandsynlighed igennem.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden