Skader driller fortsat Aalborg Håndbold
Mindst tre spillere er på skadeslisten til fredagens topkamp mod Bjerringbro-Silkeborg
AALBORG: Aalborg Håndbold har begrundet håb, om at få tre af de seks spillere som sad ude sidst, med i fredagens topkamp ude mod Bjerringbro-Silkeborg.
Hverken Martin Larsen, Jacob Bagersted eller Kristian Kjelling kommer i aktion på fredag.
Til gengæld har Johan Sjöstrand rejst sig fra sygesengen, og Jeppe Green er tilbage på træningsbanen, samtidig med at Håvard Tvedten står foran comeback, efter at en drilsk fodskade har holdt den norske landsholdsfløj ude af de sidste fem kampe.
- En ny scanning af Tvedtens forstuvede fod bekræfter heldigvis, at der ikke er tale om brud, og vi har begrundet håb om, at han kan spille på fredag, fortæller Jan Larsen.
Efter opgøret i Silkeborg venter yderligere tre ligakampe i år - onsdag 19. december ude mod mod TMS Ringsted, lørdag 22. hjemme mod Team Tvis Holstebro og onsdag 26. ude mod Aarhus.
- Vi går efter at vinde årets sidste fire kampe og skal som minimum fastholde vores nuværende fjerdeplads. lyder direktørens målsætning.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.