Skadesfri Würtz mangler kamptræning
AaB-anføreren er tilbage på træningsbanen og sigter mod spilletid i næste uges pokalkamp
Opdateret 12. maj 2022 kl. 16:08
FODBOLD: Ikke siden 0-4-nederlaget 29. juli ude mod FC København har Rasmus Würtz været i kamp for AaB.
Anføreren, der har været sat ud af spillet med en fibersprængning i højre baglår, er dog tilbage på træningsbanen.
- Det er dejligt at kunne lege med igen. Jeg har forsøgt at holde formen ved lige på cyklen, så nu mangler jeg bare at få noget fodbold i benene igen, siger Rasmus Würtz.
Han har trænet med holdkammeraterne i halvanden uges tid, men det betyder ikke nødvendigvis, at han også er klar til comeback i søndagens lokalopgør mod Hobro.
- Det er selvfølgelig op til træneren at bestemme, hvornår han vil bruge mig, men jeg mangler nok at få lidt kampe i benene inden, men desværre har der ikke været nogen reserveholdskampe i den her periode.
- I næste uge er der en pokalkamp i Roskilde, og det kunne være en mulighed for mig, siger Rasmus Würtz, der har måttet holde en længere pause end forventet.
- Det har været et ret frustrerende forløb, og flere gange har jeg også forsøgt at komme i gang, men jeg kunne hurtigt mærke, at det ikke var helt godt endnu. Heldigvis var vi kloge nok til at tage den med ro, så skaden ikke sprang op, siger Rasmus Würtz.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.