Skærpede teltregler vælter stor landsbyfest
Festplanerne må puttes i skuffen og hentes frem igen i 2016
Opdateret kl. 08:13
SKELUND/VEDDUM: Ny regler for telte til offentlig brug vælter den stort anlagte fælles byfest i Skelund og Veddum, der var planlagt på en bar mark midt mellem de to byer, lørdag 27. juni.
Telte skal frem over opfylde bestemte krav og godkendes, og de to idrætsforeninger i byerne, som skulle stille telte til rådighed til arrangementet, kan ikke nå at få dem bragt op på det krævede niveau.
Landdistriktsrådet havde stillet 23.500 kr. til rådighed til en koncert på dagen med Ester Brohus. Byerne håber, at pengene også vil være til rådighed om et år.
- Det er godt nok surt, at vi må opgive vores Skelund-Veddum-projekt med en fælles-fest. Heldigvis havde jeg ikke underskrevet kontrakten med Ester Brohus, siger medlem af projektgruppen, Pia Thøgersen.
- Vi vil ikke opgive festen, men i stedet så gennemføres den om et år. Så regner vi med, at der er styr på certificeringen af foreningernes telte, ellers er der god til til at søge byggetilladelse, som der ellers kræves, siger repræsentanter for de to arrangerende foreninger, Leo Korsgaard, Veddum Landsbylaug og Marion Engelhard Kronbo, Skelund Landsbyforening.
Mange frivillige i de to byer har allerede lagt timers arbejde i forberedelserne.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.