Skærper jagt på tyve
Nordjyllands Politi styrker indsatsen mod indbrud og hæleri.
Der skal gøres mere for at forhindre indbrud i Nordjylland, og derfor vil Nordjyllands Politi slå hårdere ned på indbrudstyve og hælere i 2012. Det fortæller chefpolitiinspektør Claus Hilborg om et af de fire fokuspunkter, hvor politiet vil sætte ekstra hårdt ind i år. Mens der i 2011 var et fald i antallet af indbrud i sommerhuse på 6,3 procent, oplevede man en stigning i indbrud i private hjem på 4,4 procent, og den kurve skal knækkes. En plage for folk Claus Hilborg oplyser, at tre ud af fire indbrud er sager, der hurtigt kan efterforskes. - Resten kræver mere efterforskning og dermed mere tid, og det skal der være ressourcer til, siger chefpolitiinspektøren. Han konstaterer, at indbruddene er en plage for nordjyderne, og derfor skal der også sættes hårdere ind over for hælerne. Mere overvågning - Jo sværere det er for en tyv at komme af med sine tyvekoster, desto mindre attraktivt er det at begå indbrud, forklarer Claus Hilborg. Men også borgerne skal inddrages i forebyggelse og opklaring. Ud over at sikre deres hjem bedre, skal dialogen med eksempelvis grundejerforeninger styrkes. Desuden opretter politiet på landsplan flere specialgrupper, der skal efterforske den organiserede indbrudskriminalitet. Nordjyllands Politi har tidligere nedsat en decideret indbrudsgruppe til at tage sig af den form for kriminalitet, og gruppen får nu flere ressourcer til blandt andet overvågning.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.