Skovsgård

Skæv kunst i Skovsgård

Brugere og kunstnere viste værker frem tilsat pop- og rockmusik

Anette Nielsen fra Krobakken viste sine puder frem, som man kunne købe i forbindelse med ferniseringen.
Anette Nielsen fra Krobakken viste sine puder frem, som man kunne købe i forbindelse med ferniseringen. Ajs Nielsen

SKOVSGÅRD: Mange forbinder fernisering med noget, der kan være en anelse kedeligt, med mindre man er utrolig kunstinteresseret. Men sådan er det ikke, når der er fernisering på Skovsgård Hotel, hvor brugerne fra Råd og Dåd, Købmandsgården, Krobakken, Poststræde 2 og kunstnere, som ikke er tilknyttet nogen af boenhederne, viste deres værker frem. Bestemt ikke. Der var også tilsat en god omgang Højspænding, som er det lokale band, der nok kan sætte gang i festen. Inden Højspænding for alvor fik lov til at trykke den af inden for mange forskellige tonearter og pop/rocknumre, bød Ole Stavad velkommen.

- Jeg synes, det er et godt og spændende initiativ, og jeg synes, at det er en god formulering, som er brugt til denne fernisering. For hvad er lige kunst egentlig? Det har jeg gået og funderet en hel del over. For rigtig kunst er jo en smule skævt også, sagde Ole Stavad.

Else Bæk fortæller på vegne af kunstudvalget ved Skovsgård Hotel, at de blev kontaktet af brugerne, som gerne ville udstille deres værker.

- Derfor blev vi enige om, at samle deres kunst og lave en rigtig fernisering, siger Else Bæk. Skæv Kunst er efterhånden blevet en hjertesag for hende.

- Det er jo mennesker, som virkelig lægger deres sjæl og kræfter i det i lang tid. Og de glæder sig helt vildt til denne dag, siger Else Bæk og fortsætter:

- Det handler om at vise kunst frem, og vi har jo at gøre med nogle mennesker, som har brug for lidt hjælp til at få promoveret deres kunst.

Det er anden gang, at der var ’Skæv Kunst’ på hotellet og sidste års succes lader til at gentage sig.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden