Slagterier

Skaffer plads til nyt køleanlæg

Ny køletunnel og nyt kølerum vil udvide Thisted-slagteriets kapacitet

Nedrivningsarbejdet er i gang i enden af Thisted-slagteriet, hvor der skal bygges ny køletunnel og nyt kølerum. 

Foto: Ole Iversen
Nedrivningsarbejdet er i gang i enden af Thisted-slagteriet, hvor der skal bygges ny køletunnel og nyt kølerum. Foto: Ole Iversen

THISTED: Et nyt køleanlæg, som Tican forventer at kunne tage i brug til maj næste år, vil forøge kapaciteten på Thisted-slagteriet med et par tusinde svin pr. uge.

Byggeriet af den nye køletunnel og en udvidelse af det eksisterende kølerum er netop gået i gang i den ende af slagteriet, der er nærmest Østerbakken og Thisted Havn. I første omgang er byggefirmaet Bodilsen Totalbyg A/S i gang med nedrivning i de eksisterende bygninger. Der bliver således ikke tale om en udvidelse af slagteriets nuværende bygningsmasse, oplyser administrerende direktør Ove Thejls.

Nybyggeriet til 80 mio. kr. vil udvide slagteriets kapacitet til 40.500 slagtesvin pr. uge. I dag bliver der slagtet mellem 38.000 og 39.000 svin.

I køletunnellen sker der en hurtig nedkøling af den nyslagtede svinekrop, hvorefter temperaturen inden udskæringen udlignes i kølerummet.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden