Skagboer trætte af oversvømmelser
Rykker for handling, så de slipper for oversvømmelse i Skagen nordby
SKAGEN: Gruppen ”Borgermødet” fra Skagen har stilet et spørgsmål direkte til borgmester Lars Møller (V), som han skal svare på ved onsdagens byrådsmøde.
Spørgsmålet handler om en manglende løsning på dårlig vandudledning i Skagen, som har ført til flere oversvømmelser i Nordbyen.
I Nordbyen har der i mange år været problemer med oversvømmelser, og derfor havde daværende Skagen Kommune i 2005 planer om at anlægge syv regnvandssøer, så man kunne komme oversvømmelserne til livs.
Søerne blev dog aldrig anlagt og i den nyeste spildevandsplan i Frederikshavn Kommune er planerne helt slettet.
Derfor har gruppen Borgermødet nu henvendt sig til Lars Møller for at finde ud af, om der nogensinde kommer til at ske noget, så man kan slippe for de gentagende oversvømmelser, der blandt andet har hærget private haver i Skagen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.