Skagen Onsdag er online

Vi har her på avisen set meget frem til denne onlineudgave af Skagen Onsdag. Fra venstre er det Søren From, Charlotte Christiansen og Jakob Frey Ahrentzen.Foto: Peter Broen

Vi har her på avisen set meget frem til denne onlineudgave af Skagen Onsdag. Fra venstre er det Søren From, Charlotte Christiansen og Jakob Frey Ahrentzen.Foto: Peter Broen

Onsdag gik hjemmesiden her - www.skagenonsdag.dk - i luften.

Det har vi her på avisen glædet os rigtig meget til, for nok er vi stolte over ugeavisen, der jo som bekendt udkommer hver onsdag, men vi har savnet muligheden for at give jer nyheder i ugens løb.

Det har vi fået mulighed for nu, og på hjemmesiden vil der dagligt blive lagt en håndfuld historier op.

Nogle af dem vil I kende fra ugeavisen, mens andre udelukkende vil leve online.

Vi vil levere lokalbaseret stof, der sikrer, at I læsere er klædt på til at følge lokalområdets hverdagsliv i stort og småt.

Det er for eksempel foromtaler af begivenheder, efteromtaler eller oplevelsesreportager af samme. Portrætter, der har et afsæt i nærlokalmiljøet og fokus på handelslivet. Men også alle de andre gode historier.

De gode historier

I forhold til papiravisen har nettet to store fordele. For det første kan vi bringe historier løbende, og derudover har det ubegrænset plads.

Derfor vil vi også rigtig gerne høre fra jer læsere hvis I har nogle gode, lokale historier vi skal bringe.

Mailboksen: redaktion.skagenonsdag@nordjyske.dk er altid åben, og her modtager vi også meget gerne jeres beretninger og fotos fra hverdagens små og store oplevelser i Skagen og nærområdet. Vi tilstræber at dække omtrent samme område som Skagen Onsdag gør nu, altså den gamle Skagen Kommune.

Vi glæder os rigtig meget til at se jer online!

De bedste hilsner fra: Søren From, Charlotte Christiansen og Jakob Frey Ahrentzen

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.