Skagen-restauratør løber med iværksætterprisen
Opdateret 20. maj 2022 kl. 08:56
jesper C. Winter er vinderen af Frederikshavn Erhvervsråds Iværksætterpris, som blev uddelt fredag formiddag i Det Musiske Hus. Nordjyske Medier har fået indstillingen og den lyder sådan her:
Jesper Winter indstillet af Skagen Erhvervsforening og vinder af Frederikshavn Erhvervsråds Iværksætterpris 2016
Jesper C. Winter er en ægte serieiværksætter som med stort engagement og idérigdom har bidraget med flere spændende virksomheder i Skagen. For Jesper Winter er det helt naturligt at få nye idéer og skabe nye koncepter. Det er både hans levebrød og hans hobby.
Mest kendt er Skagen Fiskerestaurant, som Jesper har overtaget og driver med stor succes. I 2016 åbnede Jesper Winter Skagen Fiskerestaurant på Illum ROOFTOP i København med en helt fantastisk udsigt. Her kan gæsterne nyde klassikere fra Skagen restauranten såsom skaldyrsfad, deres velkendte fiskesuppe og ikke mindst de pandestegte fiskefrikadeller. På denne måde er Jesper Winter med til at markedsføre Skagen overfor et stort publikum. I Skagen afholder fiskerestauranten koncerter, stand up, foredrag og temaaftener, som er med til at øge udbuddet af aktiviteter i Skagen året rundt til glæde for både gæster og fastboende.
Foruden Skagen Fiskerestaurant står Jesper C. Winter alene, eller sammen andre, bag:
• Skagen Køkkenet, som er udviklet og udsprunget af Skagen Fiskerestaurant, og giver kunderne mulighed for at tage med hjem. Produkterne er lige af lige så høj kvalitet som på restauranten, da der kun bruges naturlige tilsætningsstoffer i varerne. Der er ansat en kok med ansvar for produktudviklingen, og fødevarerne sælges direkte fra restauranten og hos udvalgte specialforretninger som fx Vinspecialisten.
• Skagen Bjesk, som producerer og sælger bjesk lavet på de urter og bær, der vokser vildt i klitterne, højmosen og på hedearealerne omkring Skagen.
• Skagen Seaside er seneste skud på stammen fra Jesper Winter og hans kone Didde G. Winter. Skagen Seaside er en 100 procent naturlig, vegansk og økologisk hudplejeserie. Hovedingredienserne er Baobabolie og pulver, havtorn, tang og naturlig duft af lyng. Serien bliver fremstillet af et søskendepar i Sydafrika, hvor Jesper Winter giver støtte til deres landsby og den lokale skole.
Jesper Winter er en ægte serieiværksætter og ildsjæl, som hele tiden kommer med nye spændende idéer og koncepter, som gavner hele Skagen og skaber arbejdspladser.
NORDJYSKE bringer senere i dag en opfølgning fra selve prisoverrækkelsen, og i morgen kan du læse et portræt af prisvinderen
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.