Kystsikring

Skagen Strand er klar til at feste

Karin og Nicolai, nye forpagtere i Hulsig holdt inspirationsmesse til store og små fester

Karin Mejlkjær og Nicolai Søby Larsen har overtaget forpagtningen af restauranten på Skagen Strand i Hulsig. 

Foto: Kurt Bering
Karin Mejlkjær og Nicolai Søby Larsen har overtaget forpagtningen af restauranten på Skagen Strand i Hulsig. Foto: Kurt Bering Kurt Bering

HULSIG: Lørdag og søndag var der rykind på Skagen Strand, og det håber det nye restauratørpar, Karin Mejlkjær og Nicolai Søby Larsen, også der bliver fremover.

- Vi overtog forpagtningen den 1. oktober og har haft pænt med gæster både til julefrokoster og i vinterferien, siger Nicolai, der sammen med Karin i fire år bestyrede restauranten på Hvide Klit Golfklub, inden de rykkede til Hulsig.

- Det er en anden rytme her end i golfklubben, hvor vi kendte programmet stort set hele sæsonen. Her er vi startet fra scratch, siger Nicolai, der i weekenden inviterede indenfor til inspirationsmesse. Karin og Nicolai havde allieret sig med en række festaktører, der viste, hvordan man kan dække op til store og små fester.

- I selve restauranten har vi to rum, hvor vi kan dække op til henholdsvis 60 og 90 gæster, og så har vi væksthuset, hvor der er plads til 40 personer, siger Nicolai, der ser frem til et travlt forår.

I første halvdel af marts spiller Aalbæk Sjøw seks forestillinger på Skagen Strand. Så er det ved at være konfirmationstid, og derefter venter højsæsonen, hvor hotel- og feriecentrets 142 lejligheder som regel er fyldt med 700-800 gæster.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden