Dans

Skagen tyvstartede Dansens Dag

300 dansere og tre gange så mange tilskuere brugte søndagen på dans i Skagen Kultur- og Fritidscenter

300 dansere fra hele Nordjylland deltog søndag i Dansens dag i Skagen. Den lokale gymnastikforening G76 var også med. Her er det en af pigerne fra G76’s rytmepiger, der går i spagat. 

Foto: Kim Dahl Hansen
300 dansere fra hele Nordjylland deltog søndag i Dansens dag i Skagen. Den lokale gymnastikforening G76 var også med. Her er det en af pigerne fra G76’s rytmepiger, der går i spagat. Foto: Kim Dahl Hansen

SKAGEN: 29. april er officielt Dansens Dag, verden rundt.

Derfor kan man i dag være heldig at møde dansende medborgere - overalt.

Søndag tog Skagen forskud på Dansens Dag med et kæmpe show i Skagen Kultur- og Fritidscenter, hvor der blev danset igennem.

300 dansere fra hele Nordjylland og næsten tre gange så mange tilskuere brugte søndagen på dans i alle tænkelige afskygninger: Standarddanse som vals, tango, wienervals, slowfox og quickstep. Latinamerikanske sambarytmer som til et karneval i Rio. Afrikanske trommedanse, squaredans, sportsdans og som to af yderpunkterne: folkedans og den mere letpåklædte og vovede poledance med ægte stripperstang.

Jo, der var guf for enhver smag, uanset aldersklasse, køn, temperament, interesse og orientering.

Ikke finkultur men folkeligt

I spidsen for danseshowet stod Allan Jensen, uddannet eventkoordinator, og den lokale gymnastikforening, G76, der i den grad levede op til sit motto: ”G76 - en forening i bevægelse”.

- Det er ikke finkulturelt, men jeg vover pelsen, og det ser ud til at lykkes, siger Allan Jensen, der har arbejdet med planlægningen i et år.

- Det gælder om at være hurtig til at lave kontakter og aftaler med danserne. Derfor har vi for eksempel 100 dansere fra Aalborg, siger Allan Jensen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden