Dans

Skagen vild med Allan og Sofie

Danmarks mest populære dansepar åbnede Dansens Dag 2014

5
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Allan Simonsen og Sofie Kruuse blev foreviget adskillige gange i løbet af søndagen.

SKAGEN:- Bare rolig, Allan skal ikke danse, sagde Sofie Kruuse, da hun søndag åbnede Dansens Dag i Skagen Kultur- og Fritidscenter.

Allan var, hvis nogen skulle være i tvivl, Allan Simonsen, fodboldlegenden, der i efteråret tog fusen på dommerne i TV 2’s ”Vild med Dans” og blev hele Danmarks danse-darling.

I Skagen underviste Sofie Kruuse nogle af de danseglade børn, mens Allan Simonsen nøjedes med at fortælle om sin karriere og om sine oplevelser med ”Vild med Dans”.

Sooba-dooba-dap-dap-di-di-die...

- Al den hype kom helt bag på os, men det var fantastisk at være med til, sagde den 61-årige vejlenser til NORDJYSKE, inden Sofie Kruuse åbnede landets største arrangement i forbindelse med Dansens Dag - med en hilsen til ildsjælen Allan Jensen, der for tredje gang står som arrangør.

Og så blev der ellers danset igennem.

Helle Nørgaard Pedersens orientalske mavedansere fra Fata Morgana var første hold på gulvet.

Herefter fulgte Skagen Skoles Zumba Teens med Mette Diget som leder, og de fik hele Skagenhallen til at swinge, da de gav den gas til Basims danske melodi grand prixvindersang, Cliché Love Song: Scooba-dooba-dap-dap-di-di-die....

Vejret en hård konkurrent

Og så var der Kick Linedance, GF76’s rytmepiger, Jam Cheerleading, Comtemporary Dance, Gug Rope Skipping og Poledance med Miss Diva Dance Studio.

I alt var mellem 200 og 300 dansere på gulvet.

Helt så mange tilskuere var der ikke. Solskinsvejret og søndagens konfirmationer var en hård konkurrent til Dansens Dag i Skagenhallen denne dejlige søndag.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst