Skal gåsebiller bekæmpes med gift

DBU har stillet krav om løsning af aktuelt problem inden ungdomslandsholdets planlagte træningssamling til efteråret på baneanlægget i Skørping

Gåsebillernes larver i jorden angriber og æder græssets rødder, så græsset som konsekvens visner fuldstændigt efter et stykke tid. Arkivfoto <i>Pressefotograf Peter Broen</i>

Gåsebillernes larver i jorden angriber og æder græssets rødder, så græsset som konsekvens visner fuldstændigt efter et stykke tid. Arkivfoto Pressefotograf Peter Broen

SKØRPING:Som betingelse for at DBU vil lade U21 landsholdet benytte baneanlægget ved Skørping Idrætscenter til en planlagt træningssamling her til efteråret kræver forbundet blandt andet, at problemet med gåsebilleangreb i græstæppet på stedet løses inden da.

Eneste løsning her og nu på det påtrængende problem er at benytte sprøjtemidlet Merit Turf.

Men da Rebild Kommunes generelle grønne politik forbyder brug af sprøjtegift på kommunale arealer, vil brug af midlet kræve en politisk dispensation.

Spørgsmålet om dette skal byrådet træffe en afgørelse om på mødet torsdag aften, hvor der med erfaring fra en tilsvarende sag for tre år siden fra flere sider forventes en længerevarende ideologisk debat.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.