Narkokriminalitet

SKAT har fået nyt våben mod narkosmugling

Mobil kropsscanner skal hjælpe toldmyndigheden med at afsløre, om personer har slugt narkotika i et forsøg på at smugle det ind i landet

SKATS nye våben mod narkosmuglere er en bodyscanner, der kan køres rundt i landet. Den skal hjælpe toldere og narkohundenes jagt på ulovlige stoffer.	Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Scanpix
SKATS nye våben mod narkosmuglere er en bodyscanner, der kan køres rundt i landet. Den skal hjælpe toldere og narkohundenes jagt på ulovlige stoffer. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Scanpix Scanpix Denmark

Opdateret kl. 12:59

NORDJYLLAND: SKATS seneste våben mod indsmugling af narkotika er en mobil bodyscanner, der gør det muligt for toldmyndigheden at undersøge, om narkotika er blevet slugt i et forøg på at smugle det ind i landet.

Scanneren er blevet installeret i en varebil, som kan anvendes i det daglige toldarbejde. Den fungerer på samme måde som de tre faste scannere, der er installeret i lufthavnene i København, Billund og Aalborg.

- Det giver os bedre mulighed for at kunne kontrollere i hele landet. Særligt giver den mulighed for at rykke ud til de mindre lufthavne, færgehavne og grænseovergangene, siger Preben Buchholtz, underdirektør i SKAT.

I Nordjylland er det særligt havnene i Frederikshavn og Hirtshals, hvor den mobile scanner kan komme på besøg. Det kræver dog, at SKAT har en formodning om, at en person forsøger at smugle narkotika ind i landet.

- Vi må ikke bare stille os op og lave rutinetjek, vi skal have en klar formodning eller mistanke, før vi må tage vognen i brug, siger Preben Buchholtz.

Får SKAT et tip fra en samarbejdende myndighed giver scanneren mulighed for at rykke hurtigt ud og sikre en effektiv kontrol.

- Nu behøver vi ikke overgive de mistænkte til politiet og vente på, at de kan blive scannet. Nu kan det være overstået på ganske kort tid, og det er også til glæde, for de personer, der bliver scannet siger Preben Buchholtz.

- De kan rejse hurtigt videre, hvis mistanken viser sig at være forkert, tilføjer han.

SKAT tog for første gang scanneren i brug mandag, hvor den var opstillet i Gedser på Falster. Scanneren er den første af sin slags på toldområdet, og selvom der ikke er sat tal på, hvor ofte den skal i brug, så tyder det på, at der kan blive behov for den. I 2014 foretog SKAT 2349 kontroller vedrørende narkotika, og det tal dækker både over scanninger, kontrol med narkohunde og manuel kontrol af bagage.

I 2016 foretog skat 2349 kontroller, hvor de fandt:

92 gram opiater (heroin mv.)

234 kg cannabis

1.503 kg khat

35 kg kokain

526 kg psykotrope stoffer (antidepressiv medicin og lignende)

90.514 stk. psykotrope stoffer (antidepressiv medicin og lignende)

Kilde: SKAT

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden