Skat tjekkede taxichauffører - resultatet var kun positivt
Razzia på taxi-holdepladsen
Opdateret kl. 11:57
AALBORG: I fredags gennemførte SKAT Nordjylland en aktion vendt mod socialt bedrageri og sorte lønninger i den nordjyske taxabranche. Alt var i den skønneste orden da SKAT Nordjylland kontrollerede taxachauffører ved Aalborg Lufthavn, Aalborg Sygehus og andre steder i Nordjylland. Der blev hverken afsløret socialt bedrageri eller udbetaling af sorte lønninger. - Vi interviewede 58 personer, der var ansat i 47 virksomheder. Alle var registrerede som lønansatte. Vi er rigtig glade for at konstatere, at virksomhederne har styr på chaufførernes ansættelsesforhold, siger afdelingsleder Torben Frøslev fra SKAT Nordjylland. Vognmændene var glade for aktionen, og flere af dem opfordrede SKAT til at komme igen i de sene nattetimer eller tidligt på morgenen, for som de forklarede, er det på de tidspunkter, ”piraterne” kan afsløres. - Vi oplevede, at en vognmand var så interesseret i aktionen, at han selv opsøgte vores medarbejdere for at blive interviewet, fortæller Torben Frøslev. Kontrollen blev gennemført som en del af SKATs samlede og koordinerede indsats mod socialt bedrageri.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.