Skidt VM-start i beach handball i Brasilien
Danmark skal vinde over Argentina og Ungarn for at have en fortsat medaljechance ved mesterskaberne
Opdateret kl. 10:40
RECIFE: Det danske kvindelandshold i beach handball har fået en dårlig start ved VM i Brasilien med nederlag til både Spanien og Ukraine, og selv med to sejre i torsdagens opgør mod Argentina og Ungarn er danskerne med trioen Mette Kjærsgaard, Sæby HK, samt Lise Knudsen og Line Hedegaard fra Vendsyssel Håndbold, ikke sikre på en plads i mellemrunden.
Det kræver nemlig samtidig, at enten Spanien eller Ukraine taber begge deres kampe torsdag.
Som det var tilfældet i nederlaget mod Spanien, hvor begge halvlege blev afgjort med et points forskel, så tabte Danmark også den ene halvleg mod Ukraine med kun et point, og halvlegene endte 19-14 og 17-16 til Ukraine.
- Vi var simpelthen ikke skarpe nok på spillets to helt centrale elementer; score mål og redde bolde, siger landstræner Morten Holmen til DHF’s hjemmeside.
- Og så havde vi ikke marginalerne på vores side, siger landstræner Morten Holmen med henvisning til den dommeruenighed i de sidste sekunder, hvor den ene dommer efter Lise Knudsen skud på mål, dømte de to point, der ville have gjort Danmark til vinder af halvlegen, mens den anden dommer dømte angrebsfejl.
Torsdag møder danskerne Argentina og Ungarn, og det skal give to sejre, hvis håbet om endnu en medalje i beach handball skal holdes i live.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.