Skjulte barn i garage - nu vil de i byrådet

De såkaldte garageforældre, der har syv tvangsfjernede børn, stiller op

De såkaldte garage-forældre stiller op til kommunalvalget. Illustration fra listens hjemmeside.

De såkaldte garage-forældre stiller op til kommunalvalget. Illustration fra listens hjemmeside.

HELSINGØR:Lisbeth Eliasen og Jens Valbek, som er forældre til i alt syv tvangsfjernede børn, stiller igen op til kommunalvalget med Kronborglisten. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Lisbeth Eliasen og Jens Valbek blev for alvor landskendte i forbindelse med den såkaldte garage-sag, hvor politiet ved en ransagning i deres hjem i et parcelhuskvarter i Helsingør fandt et dengang fire år gammelt barn i en garage, som var fuldstændig ukendt af myndighederne og hverken døbt eller registreret.

Listens genopstilling kom som en overraskelse, og blev først offentlig og officiel mandag middag, da Helsingør Kommune kom med den endelige liste over opstillede lister og kandidater, som Frederiksborg Amts Avis har fået tilsendt.

Opstillet på listen er Lisbeth Eliasen, Jens Valbek og Jannus Valbek-Eliasen, et af parrets nu voksne børn. Kronborglisten stillede også op til valget i 2005 og 2009.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.