Pelsdyravl

Skod-image og topkvalitet

21 minkavlere fra Han Herred udstiller 200 bundter skind på Fjerritslev Kro.

I denne uge blev en lang række skind bedømt, da der var udstilling på Fjerritslev Kro. Foto: Claus Søndberg.
I denne uge blev en lang række skind bedømt, da der var udstilling på Fjerritslev Kro. Foto: Claus Søndberg.

Kvaliteten var i top på årets udstilling af minkskind på Fjerritslev Kro. 21 avlere fra Han Herred Pelsdyravlerforening udstillede over 200 bundter skind, som dommerne nøje studerede. Mens kvaliteten er helt i top, har branchens image det rigtig skidt. - Vi synes ikke, vi er blevet retfærdigt behandlet af pressen. Og det har i den grad påvirket vores image, siger Carsten Lund, der er bestyrelsesmedlem i Han Herred Pelsdyravlerforening. I følge Carsten Lund er pressen hoppet på alle de "numre" som Anima, der er en organisation der arbejder for at begrænse dyrs lidelser, har lavet. - De optagelser Anima har foretaget er lavet på lettiske farme, som ligger langt under vores standard. Selvfølgelig findes der brodne kar her i Danmark, men vi er underlagt en skrap kontrol fra myndighedernes side, og her i 2012 kommer der yderligere tilsyn. Men i bund og grund er der jo ingen minkavlere, der er interesseret i syge dyr. For det kan jo mærkes på pengepungen, siger Carsten Lund.

Gå til relaterede emner

Forsiden