Mors

Skød mod rival med jagtgevær

Formentlig er jalousi årsag til skyderi på Mors lørdag eftermiddag

Arkivfoto
Arkivfoto

Opdateret kl. 15:01

MORS: Det var formentlig jalousi, der førte til, at en 20-årig mand fra Mariagerfjord-området lørdag eftermiddag skød med et dobbeltløbet jagtgevær mod en anden mand fra Mors.

Skyderiet fandt sted klokken 15.17 på Gl. Færgevej i Øster Assels.

Den beskudte mand, der anmeldte opgøret til politiet, fylder i dag søndag 29 år.

- Manden blev beskudt med et dobbeltløbet jagtgevær ud gennem vinduet på en bil. Gerningsmanden skød angiveligt direkte mod den nu 29-årige mand, forklarer vagtchef Ole Vanghøj, Midt og Vestjyllands Politi.

Den nu 29-årige mand havde angiveligt truet den anden, som sad i bilen, med at kaste en sten efter ham. Derefter stak manden i bilen et dobbeltløbet jagtgevær ud af vinduet og affyrede de to skud,

Grov kådhed

Ingen af skuddene var dog i nærheden af at ramme den nu 29-årige mand.

I bilen sad desuden to kvinder, som politiet i første omgang anholdt, men de to er senere blevet løsladt.

Den ene af kvinderne er angiveligt den nu 29-åriges ekskæreste, og derfor formoder politiet altså at jalousi kan være årsag til skyderiet.

Den 20-årige mand har været anholdt siden episoden, og han skal fremstilles i et grundlovsforhør søndag formiddag, oplyser vagtchefen.

Den formodede gerningsmand er ikke sigtet for drabsforsøg, men for at udvise grov kådhed og for at forvolde fare for en andens liv eller førlighed.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden