Løsladt efter skud mod rival
Dommer mente ikke, der var kød nok på skudsag fra Mors til en fængsling
Opdateret kl. 17:34
MORS: En 20-årig mand fra Mariagerfjord-området slap for at blive varetægtsfængslet, da han søndag eftermiddag blev fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Holstebro. Fremstillingen skete efter en skudepisode i Øster Assels på Mors lørdag eftermiddag.
En i dag 29-årig mand anmeldte skudepisoden til politiet.
Manden blev beskudt med et dobbeltløbet jagtgevær ud gennem vinduet på en bil. Gerningsmanden skød angiveligt direkte mod den nu 29-årige mand.
Alligevel valgte dommeren at løslade den 20-årige - en kendelse, som anklager Jens Severinsen øjeblikkeligt kærede til landsretten.
Tre begrundelser
- Dommeren gav tre begrundelser for løsladelsen af den 20-årige. For det første er der ingen medgerningsmænd på fri fod, for det andet er sagen fuldstændigt belyst efterforskningsmæssigt og for det tredje er den 20-årige ikke i forvejen kendt af politiet for nogen form for kriminalitet, oplyser vagtchef Bjarne Askholm, Midt- og Vestjyllands Politi.
Den 20-årige er stadig sigtet i sagen og kan formentlig se frem til et retsligt efterspil.
Foreløbig skal Vestre Landsret mandag tage stilling til anklagerens kæremål.
Det nu 29-årige offer for skyderiet havde angiveligt haft et sammenstød med den 20-årige i bilen. Derefter stak manden i bilen et dobbeltløbet jagtgevær ud af vinduet og affyrede de to skud,
Grov kådhed
Ingen af skuddene var dog i nærheden af at ramme den nu 29-årige mand.
I bilen sad foruden den 20-årige også kvinder, som politiet i første omgang anholdt, men de to blev hurtigt løsladt.
Den ene af kvinderne er angiveligt den nu 29-åriges ekskæreste, og derfor kan jalousi have været årsag til skyderiet.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.