Skole-beslutning blev udsat

Politikere har brug for mere tid til at overveje beslutning om skolelukninger - de mødes snart igen

Politikerne drøfter for tiden, hvordan folkeskolen skal se ud i fremtiden i Brønderslev Kommune. Fire skoler risikerer lukning, og tre risikerer at miste deres overbygning - blandt andre Klokkerholm Skole. Foto: Hans Ravn <i>Hans Ravn</i>

Politikerne drøfter for tiden, hvordan folkeskolen skal se ud i fremtiden i Brønderslev Kommune. Fire skoler risikerer lukning, og tre risikerer at miste deres overbygning - blandt andre Klokkerholm Skole. Foto: Hans Ravn Hans Ravn

BRØNDERSLEV-DRONNINGLUND:Fire skolelukninger og flytning af tre overbygninger var tirsdag i spil på et møde i børne- og skoleudvalget - men de valgte at udsætte beslutningen.

- Vi er nået frem til, at vi mødes torsdag, Grundlovsmorgen klokken 7, for at kigge nærmere på det, fortæller udvalgsformand Lone Birkmose Lex (V).

Det er skolerne i Agersted, Flauenskjold, Thise og Serritslev, der er i spil til lukning, mens skolerne i Jerslev, Klokkerholm og Asaa måske kan miste deres overbygninger.

Emnet er oppe efter at børne- og skoleudvalget har bedt forvaltningen regne og vurdere på det. Der er flere forslag til, hvor børnene i så fald skal flytte hen.

Men politikerne havde altså brug for lidt mere tid.

- Vi har brug for at få afklaret nogle småting. Vi skal hver især have undersøgt nogle ting, fortæller Lone Birkmose Lex.

Det specielle mødetidspunkt skyldes, at man gerne vil have taget stilling til sagen inden sommerferien.

- Hvis det skal nå at komme igennem økonomiudvalget og at komme med til byrådsmødet 18. juni, så er vi nødt til at få samlet tropperne, forklarer hun.

Dermed fortsætter drøftelserne torsdag, og Lone Birkmose Lex forventer, at man når frem til en beslutning om, hvad børne- og skoleudvalget ønsker at pege på.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.