Skole udsat for groft hærværk
I weekenden fik Thy-Mors HF og VUC ødelagt inventar for mindst 30.000 kroner
THISTED: Natten mellem fredag og lørdag blev der ødelagt en del inventar på udendørsarealerne på Thy-Mors HF og VUC på Munkevej.
Blandt andet gik det ud over en hjertestarter, hvor plexiglaspladen ind til starteren blev smadret, men starteren selv undgik ødelæggelse.
Ud over den blev der smadret vinduer, bænke, affaldsspande og et flag.
Selve flagstangen forsøgte de ukendte personer også at knække, men det lykkedes dog ikke.
Nu har skolen fået nok og sætter i denne uge overvågning op.
Hos Thisted Politi mener man, at det må have støjet en del og håber, at der er nogen, som har hørt eller set noget og henvender sig på telefon 114.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.