Skolevæsen

Skolebørn tager bolden i hånden

DHFs karavane vil vække skolebørns interesse for håndbold gennem leg

En af de aktiviteter, børnene kunne prøve, var at skyde til måls på Niklas Landin. Eller i hvert fald et billede af ham.Foto: Peter Mørk
En af de aktiviteter, børnene kunne prøve, var at skyde til måls på Niklas Landin. Eller i hvert fald et billede af ham.Foto: Peter Mørk Foto: Peter Mørk

Opdateret 17. maj 2022 kl. 13:21

HANNÆS: Der blev rig mulighed for både at teste sine evner i dribling og skud på mål, da den årlige håndboldkaravane slog et smut omkring Hannæs Hallen i Vesløs.

Forskellige små poster var sat op, og børnene kunne for eksempel løbe stafet og få testet, hvor hårdt de kunne skyde.

Alt var arrangeret af Jysk Håndbold Forbunds Kreds 2, der hører ind under Dansk Håndbold Forbund. Viking Håndbold stillede hjælpere og faciliteter til rådighed og skolebørnene kom fra 1. til 4. klasse på Vejlernes Naturfriskole og Hannæs Skole. Til gengæld fik de gratis besøg af to repræsentanter fra kredsen, som skulle give børnene mod på at prøve kræfter med håndbolden.

Til arrangementet, der varede halvanden time, havde klubben fået sponsoreret vand, frugt og sandwiches til skolebørnene.

Formand for Viking Håndboldklub Helga Nielsen er glad for, at karavanen kom til Vesløs.

- Vi vil selvfølgelig gerne prøve at skaffe flere medlemmer til klubben, og kan vi få bare fem nye medlemmer, så er det guld værd, siger hun med et smil.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden