Skolevæsen

Skoledag i bunker af affald

Ibis-projekt giver skoleelever indblik i, hvordan fattige børn lever

De nordjyske elever fik et lille indblik i, hvordan det må være for de børn i Nicaragua, der må rode i affald på lossepladser efter ting, der kan sælges.
De nordjyske elever fik et lille indblik i, hvordan det må være for de børn i Nicaragua, der må rode i affald på lossepladser efter ting, der kan sælges. Lars Pauli

AALBORG: - Det er sjovt, men det er også lidt ulækkert.

Felix Bluhme Krabbe fra syvende klasse på Vesterkærets Skole, Aalborg, var en af godt 60 elever, som forleden fik et yderst håndgribeligt indtryk af, hvordan fattige børn i Nicaragua lever.

Eleverne var mødt op i Huset i Aalborg, hvor udviklingsorganisationen Ibis havde arrangeret undervisning med globalt perspektiv. Her var der blandt andet bunker af affald, som eleverne blev opfordret til at lave noget funktionelt ud af. Det gav et vis indblik i, hvordan det må være for et barn i Nicaragua, som må rode i affald på lossepladser for at finde ting, der kan genbruges eller sælges.

- Det er ikke et særlig godt liv, fastslog Helene Nyby, der også er elev i syvende klasse på Vesterkærets Skole.

- De får et indblik, hvordan børn lever i andre dele af verden, konstaterer Sarah Askholm Junge. Hun er frivilligkoordinator i Ibis, der blandt andet arbejder for, at alle børn verden over skal gå i skole.

Den specielle undervisningsdag handlede ikke kun om skrald, fattigdom og elendighed. Eleverne blev også undervist i latinamerikanske danse og opfordret til at male deres fremtidsdrømme, når de er færdige med at gå i skole.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden