Erhverv

Skovsgård-partnere vinder social pris

Vellykket socialøkonomisk partnerskab belønnet

Den ene af de tre prisbelønnede virksomheder Købmandsgården driver bl.a. frugthave og økologisk gartneri. Arkivfoto: Bent Bach
Den ene af de tre prisbelønnede virksomheder Købmandsgården driver bl.a. frugthave og økologisk gartneri. Arkivfoto: Bent Bach Pressefotograf Bent Bach

SKOVSGÅRD: Et samarbejde mellem tre virksomheder i Skovsgård blev tirsdag belønnet på fornemste vis, nemlig med den Socialøkonomiske Årspris for 2014, som Trygfonden og Fonden for Socialøkonomi/Kooperationen står bag.

Prisvinderne er Råd & Dåd i Attrup, Købmandsgården og Skovsgård Hotel. De tre virksomheder driver bl.a. landsbyservice, økologisk gartneri, købmandsbutik, campingplads og hotel.

Til sammen har de tre virksomheder omkring 100 medarbejdere, hvoraf størsteparten er ansat på særlige vilkår. Samarbejdet mellem de tre er døbt Skovsgårdmodellen, og det blev af dommerkomiteen fremhævet som ”en rollemodel for udvikling af landdistrikterne”.

- I har fået skabt liv og sammenhold, hvor der var risiko for, at de sidste mødesteder for befolkningen var i færd med at lukke ned, hed det i dommernes begrundelse.

- Vi er meget glade for prisen. Den er en stor anerkendelse af det arbejde, der er lavet her i Skovsgård gennem 31 år, siger Erik Klit, leder af Skovsgård hotel.

Temaet for årets prisuddeling var ”partnerskab”. Det er anden gang, Skovsgård-modellen har vundet prisen - som den første genganger nogensinde.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden