Skrothandler i fængsel for skattesvig
61-årig mand fra Sindal idømt bøde på 2,7 millioner kroner.
Den 61-årige skrothandler Bjarne Drost fra Sindal skal efter byrettens afgørelse i fængsel et år og tre måneder samt betale en bøde på 2,7 millioner kroner for groft skattesvig og momssvig over en seks-årig periode. Desuden fik hans revisor en dom på 40 dages betinget fængsel. Mens revisoren modtog dommen, ankede Bjarne Drost på stedet. Tale om et komplot Han mener, der er tale om et komplot. Det er en anden mand, der har handlet med skrot og dermed haft indtægten. Men anklager Jette Rubin pegede på, at det var på den dømtes og hans kones konto, at millionerne fra skrothandlerne rullede ind. Snød i skat i seks år Den 61-årige mand blev dømt for skatteunddragelse i årene 2003 til 2009, da han undlod at fortælle SKAT om sin lønindkomst fra Metalspecialisten ApS, som han var direktør og daglig leder for. Desuden fortalte han ikke SKAT om sin indkomst fra sin brug af et andet firmanavn, tilhørende den dømte revisor. I alt er der tale om skattesvig for knap 1,7 millioner kroner. Vildfarende oplysninger Samtidig blev vendelboen dømt for groft momssvig, da han fra april 2003 til juli 2009 gav forkerte, vildfarende eller slet ingen oplysninger om sit salg af metalskrot, så han kunne snyde statskassen for godt en million kroner i moms. Heraf var revisoren ifølge dommen indblandet i mossvig for godt 280.000 kroner.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.