Skuddræbt kongeørn var fra nordjysk ynglepar
DNA-analyser har afsløret, at dræbt kongeørn stammer fra Tofte Skov. Et ynglepar færre er en katastrofe for den i forvejen meget sjældne ynglefugl i Danmark.

Arkivfoto: John Larsen
HALS:Den kongeørn, som blev fundet ved bredden af Limfjorden vest for Hals, efter at den nogle måneder forinden var blevet skudt på skudt på klos hold med ikke mindre end 20 hagl har indgået i et forskningsprojekt, hvor Statens Naturhistoriske Museum har analyseret på 70 kongeørnefjer. Det fortæller biolog i Dansk Ornitolog Forening Knud Flensted til nordjyske.dk.
DNA-analyser af kongeørnens fjer har nu afsløret, at den dræbte kongeørne, var hannen i det ynglepar i Tofte Skov, som fik en unge på vingerne i ynglesæsonen 2015.
- Vi kan med sikkerhed fastslå, at den dræbte ørnehan, der var ringmærket, var en succesfuld dansk ynglefugl fra Tofte Skov, der tilbage i 1998 lagde scene til Danmarks første ynglende kongeørne, siger ørneforskeren Anders P. Tøttrup, der er lektor på Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, som er en del af Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet.
Katastrofalt drab
Dansk Ornitologisk Forening finder det katastrofalt for den meget sjældne rovfugleart, når der sker illegal bekæmpelse.
- På grund af det ulovlige skuddrab på ørnehannen har Danmark mistet et meget værdifuldt ynglepar, der har bidraget til kongeørnens etablering her i landet. Kongeørnen har i særlig grad brug for ro og beskyttelse for at blive permanent som ynglefugl i Danmark. Skuddrabet har foreløbig resulteret i en nedgang i ørnenes frugtbarhed. Der har ikke været ynglesucces i Tofte Skov, siden ørnehannen blev skudt, siger Knud Flensted, der er biolog i Dansk Ornitolog Forening.
Trods en intens efterforskning og en dusør på 50.000 kroner er skuddrabet fortsat uopklaret, men nu kender man ørnens forhistorie.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.