Skuespiller bruger formue på drengesoldat

Benedict Cumberbatch har brugt over 70.000 kroner på en statue, der forestiller en dreng med militærhjelm på og en granat i sin hånd.

For de fleste er det en formue, men for ham er det nok bare et greb i lommen.

Sikkert er det dog, at den britiske skuespiller Benedict Cumberbatch har brugt over 70.000 kroner på en statue, der forestiller en dreng med bar mave, militærhjelm og en granat i hånden. Statuen er lavet af kunstneren Tristan Schoonrad.

Det skriver The Daily Telegraph.

12. maj får skuespilleren udleveret statuen, men indtil da står den på Leontia Gallery i London. Og galleriets ejer, Leontia Reilly, er glad for interessen fra superstjernen.

- Jeg er rigtig glad for, at Benedict Cumberbatch deler Schoonrads unikke vision, der virkelig udstråler grusomhederne ved krig og ødelæggelse, siger han.

Statuen skal stå på kontoret hos produktionsselskabet Sunny March, som Cumberbatch ejer sammen med sin forretningspartner Adam Ackland.

Måske kender de fleste statuen fra filmen "Kick Ass 2", hvor den nemlig også indgår.

Se hvordan statuen ser ud her: http://www.widewalls.ch/wp-content/uploads/Boy-Soldier-sculpture-and-print.jpg

Newspaq

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden