Hjørring

Skuespiller fra Hjørring Revyen nomineret

Hans Holtegaard er blevet nomineret til prisen som Årets Revykunstner

Arkivfoto: Peter Broen
Arkivfoto: Peter Broen

Opdateret 22. juli 2015 kl. 09:59

HJØRRING: Skuespiller Hans Holtegaard er netop blevet nomineret til Dirch-prisen - det vil sige prisen som Årets Revykunstner.

Bag nomineringen står skuespillerforeningen af 1879, der hvert år blandt andet kårer Årets Revykunstner (Årets Dirch), og Hans Holtegaard er nomineret for nummeret ”Filmland” fra dette års Hjørring Revy.

”Filmland” er skrevet af Flemming Jensen, men opført til perfektion af Hans Holtegaard, mener revydirektør Henrik ”Baloo” Andersen:

- Nummeret vælter simpelthen salen hver eneste aften, siger han.

At netop Hans Holtegaard er nomineret, vækker stor glæde hos revydirektøren, som finder det fuldt fortjent.

- Og så er jeg selvfølgelig glad, fordi komiteen af anmeldere har valgt netop et af Hjørring Revyens numre, siger han.

Om prisen tilfalder Hans Holtegaard afsløres søndag 16. august til Revyernes Revy, der afholdes i Cirkusrevyen på Bakken.

De nominerede til prisen som ”Årets Revykunstner” er, foruden Hans Holtegaard, Anne Herdorf og Niels Ellegaard.

I kategorien ”Årets Revy” er de nominerede Ganløse Revyen, Cirkusrevyen og Sønderborg Sommer Revy.

I kategorien ”Årets Revyforfatter” er de nominerede nordjyske Keld Thorbjørn samt Rasmus Krogsgaard og Vase & Fuglsang.

I kategorien ”Årets Revykomponist” er de nominerede Peter Bom, Thomas Pakula og Jens Krøyer.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden