Skuespiller Sidney Poitier er død - 94 år gammel
Fidney Poitier fik som den første afroamerikaner en Oscar for bedste mandlige hovedrolle. Fredag døde han.
Skuespilleren Sidney Poitier er død. Han blev 94 år gammel.
Det skriver den britiske avis The Independent.
Dødsårsagen er endnu ikke meldt ud.
Sidney Poitier er kendt som skuespiller, filminstruktør og forfatter, og han var desuden diplomat i Bahamas, hvor hans familie kommer fra.
I 1964 vandt han som den første afroamerikanske skuespiller en Oscar for bedste mandlige hovedrolle for sin rolle i filmen "Markens Liljer".
I årerne efter fortsatte han sin karriere og var med i film som "Guess Who's Coming to Dinner", "In the Heat of the Night" og "Uptown Saturday Night", hvor han høstede stor anerkendelse for sit skuespil.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.