Skunk-gartneri afsløret ved tilfælde
Politiet fandt ulovligt skunk-gartneri i Hadsund. Anholdelse på vej.
Opdateret 23. maj 2022 kl. 11:24
Nordjyllands Politi opdagede tirsdag eftermiddag et komplet skunk-gartneri skjult i et hus i Hadsund. - Fundet skete ved 15.30-tiden, da politiet var til stede i anden anledning, siger vagtchef Aage Pedersen. Hvad den "anden anledning" var, vil han ikke fortælle. Leder efter ansvarlig Inde i huset var opstillet både lamper og varmeudstyr til dyrkning af skunken, en stærk form for hash. Politiet fandt i alt 28 skunk-planter. Alt sammen blev fjernet af ordensmagten, som nu er på udkig efter den ansvarlige for det ulovlige skunk-gartneri. Politiet forventer at anholde personen snarest.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.