Virksomhedsøkonomi

Skyhøje priser hos L’easy

L’easy er fire gange så dyre som konkurrenterne - markedsføringen bekymrer Forbrugerrådet


Opdateret kl. 18:03
HELE LANDET: Det er fire gang så dyrt at handle hos L’easy end for eksempel hos Elgiganten. Det viser en stikprøve, som Forbrugerrådet Tænk har foretaget, skriver epn.dk.

Tænk har sammenlignet priser hos L’easy med priser hos konkurrenten. L’easy tager halvanden gange så meget for et produkt som konkurrenterne, og det bliver for alvor dyrt, hvis man køber på afbetaling. Så bliver prisen nemlig fire gange så høj.

Hos Elgiganten koster et fjernsyn eksempelvis 9.999 kroner - det sammen fjernsyn kan løbe op i 43.000 kroner hos L’easy.

Men det er ikke de skyhøje priser, der bekymrer hos Forbrugerrådet Tænk. Det er markedsføringen.

- L’easy gør intet ulovligt i at have høje priser på deres varer, men det er problematisk, at de lave månedlige ydelser fremhæves med fed rød skrift på hjemmesiden, siger Jakob Steenstrup, som er juridisk konsulent i Forbrugerrådet Tænk til epn.dk.

Forbrugerrådet Tænk mener, at markedsføringen er forvirrende, og at mange forbrugere kan have svært ved at gennemskue priserne.

Men de afviser man hos L’easy.

- Vi laver vores markedsføring på en måde, hvor kunden får al den information, som man skal have for at kunne foretage et køb. Vi mener, at vi skriver informationerne klart og tydeligt - både når det gælder månedlig ydelse, ÅOP og den samlede pris, siger Peter Schou Jørgensen, som er direktør i L’easy til epn.dk.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden