Teleselskaber

Skyline fortsætter driften en måned endnu

Telebranchen og Erhvervsstyrelsen aftalte i sidste øjeblik at danne nødberedskab

KØBENHAVN:Kunderne hos det konkursramte internet-selskab Skyline undgik i sidste øjeblik at miste deres net-forbindelse til omverden. Dansk Energi, TDC, Telenor, Telia, Global Connect, 3 og Erhvervsstyrelsen aftalte fredag eftermiddag at sammen at understøtte et nødberedskab, der sikrer, at Skylines kunder får mere tid til at flytte deres internetforbindelser til andre selskaber. Skyline havde tidligere på ugen meddelt, at selskabets bredbåndforbindelser ville blive lukket fredag klokken 16. Med telebranchens aftale med Erhvervsstyrelsen videreføres driften af selskabet nu frem til udgangen af juni. - Jeg er rigtig glad for, at vi i 11. time har fundet en løsning, hvor vi sammen med telebranchen undgår, at en stor gruppe virksomheder og danskere lige pludselig står uden adgang til internettet. Og jeg vil gerne kvittere for, at branchen gik positivt ind i sagen, før det var for sent, siger erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF). Ministeren oplyser, at han vil i forlængelse af forløbet overveje, om der skal yderligere tiltag til for at sikre imod lignende situationer fremover.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst