Slægtsforskning og lokalhistorie i Gærum

- <i>Diana Holm</i>

- Diana Holm

GÆRUM:Gærum lokalhistoriske Forening har tilrettelagt nogle aftener med slægtsforskning og lokalhistorie som tema forbindelse med krea-kurserne.

6. januar kommer tidligere underviser på VUC, Bjarne Madsen, Ravnshøj, og fortæller om sin slægtsforskning, der har resulteret i en persondatabase på mere end 5.000 medlemmer.

I egnsarkivet i Åsted sogn bruger de ofte denne database til at finde slægtninge til personer, der ønsker hjælp. Bjarne Madsen oplyser, at han nok kan hjælpe fire ud af fem med at finde slægtninge via databasen. Han vil demonstrere databasen og give eksempler på, hvordan han arbejder med oplysningerne.

20. januar fortæller efterkommere af Rævdalslægten fra Ø. Rævdal - Lisbeth og Jens Schmidt-Olsen, Frederikshavn og Kamma Larsen, Aalborg, hvordan det er lykkedes at komme i kontakt andre efterkommere, og hvordan det blandt andet mundede ud i et slægtstræf og en planche med navne og fotos af slægtens medlemmer.

3. februar vil arkivleder Ulla Svendsen demonstrere arkivernes edb-baserede registreringsprogram, Arkibas, og vise hvilke oplysninger, der findes her, og hvordan de søges frem.

I heldigste fald er Arkibas.dk på det tidspunkt klar – ellers er det lige på trapperne.

Arkivet i kælderen på Gærum skole har i januar to åbningsdage, - mandag den 5. og mandag den 26. januar fra kl. 19.00.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.