Musik

Slagersangere får selskab af viseven

Dansktop-turne rammer Aalborg senere på måneden

Holdet bag årets slagerparade: Klaus Strand-Holm (kapelmester), Kristian Rusbjerg (harmonika for Peter Vesth), Lise Haavik, Peter Vesth, Hilda Heick og Keld Heick.
Holdet bag årets slagerparade: Klaus Strand-Holm (kapelmester), Kristian Rusbjerg (harmonika for Peter Vesth), Lise Haavik, Peter Vesth, Hilda Heick og Keld Heick.

AALBORG: Dansktoppen bliver ung igen, når turneen Dansk Slager Parade søndag 26. januar rammer Aalborg Kongres & Kultur Center.

På årets turne optræder Peter Vesth, Keld & Hilda samt Lise Haavik. At kalde førstnævnte dansktop er måske lidt en tilsnigelse, for Peter Vesth er først og fremmest kendt som visesanger og har bestyret ViseVersHuset i Tivoli og turneret med visesang i flere årtier.

Men flere af sangene er blevet ørehængere hos et bredt publikum. Blandt andre sangen ”Veras vinterven”.

- For os er det vigtigt at turneen hele tiden udvikler sig og giver publikum nye oplevelser, både de sange som vi forventer, altså kunstnernes egne originale hits, men også sange og indslag som vi genkender fra gamle dage sat i scene af nutidens navne inden for dansktop genren, siger arrangør Stig Ulrichsen.

Dansebandet Klaus & Servants bakker artisterne op. Slagerturneen har været på farten siden 1997. Dengang blandt andre med navne som Tommy Seebach, Susanne Lana og Jodle Birge på plakaten under navnet Slager-Parade.

I år er Dansk Slager Parade på rundtur til 14 danske byer.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden