Slaget om fodboldthy står igen for døren
For 12. år i træk har KHIF rammerne klar til Thy-mesterskabet i fodbold
HØRDUM: Så skal det igen afgøres, hvem der har Thys pt. stærkeste fodboldhold. For søndag og en uge frem lægger Koldby-Hørdum IF græs til Thymesterskabet i fodbold, som traditionen tro har deltagelse af førsteholdene fra de fleste klubber i Thy med undtagelse af TFC’s 2. divisionshold, som vel må formodes at være i en klasse for sig, og som for øvrigt også står foran turneringsstart.
Formand for seniorudvalget i KHIF Morten Smed, der sammen med Klaus Gade har trukket læsset med at arrangere stævnet, ser frem til endnu en succesfuld turnering:
- Turneringen er jo efterhånden en tradition, og det er en fornøjelse at have med at gøre, når alle indbudte klubber takker ja hvert år. Og så er der altid en god stemning på stadion, hvor der bliver gået til stålet, men også med en stor respekt for hinanden. Mesterskabet er jo tilmed en god mulighed for at få testet formen af her kort før turneringsstart. Og så er det også vigtigt at understrege, at der er fri entre til samtlige kampe, og vi plejer at være godt besøgt.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.