Slange indfanget
Politiet kaldt til Sommervænget
BRØNDERSLEV: Politiet i Brønderslev blev mandag aften kaldt til Sommervænget i Brønderslev, idet beboere i området havde fundet en rød-sort slange.
Betjentene fik indfanget dyret, og politiet oplyser, at der formentlig er tale om en ugiftig kornsnog.
I første omgang antog finder og politi, at slangen tilhørte en beboer på vejen, men denne slangeejer har fortsat sin slange i sikker forvaring.
Slangen blev kørt til politiets garage i Brønderslev, og bliver siden overdraget til politiets slangeekspert i Aars.