Slankekur på direktionsgangen
Christian Roslevs stilling forsvinder. Andre overtager opgaver
Opdateret kl. 10:31
FREDERIKSHAVN: Stillingsvurderinger er ikke kun noget, der foregår ”på gulvet” i Frederikshavn Kommune.
Det gælder også på direktionsgangen.
Kommunen har valgt ikke at opslå og genbesætte stillingen som direktør for center for teknik og miljø.
Stillingen blev ledig for nylig, da Christian Roslev flyttede til Aalborg Kommune, hvor han er blevet direktør for den kommende letbane.
Christian Roslevs ansvarsområder er i stedet blevet fordelt i direktionen, hvor de resterende direktører får noget længere visitkort.
Opgaver fordelt på andre
Kommunaldirektør Mikael Jentsch har overtaget ledelsen af Center for Teknik og Miljø, Park og Vej samt Udvikling og Erhverv.
Heidi Becker-Rasmussen er nu børne-, kultur- og arbejdsmarkedsdirektør og har ansvaret for Center for Børn og Skole, Unge, Kultur og Fritid, Familie, Bibliotek og Borgerservice og Arbejdsmarked.
Rikke Albrektsen er fortsat social- og sundhedsdirektør med ansvar for Center for Handicap og Psykiatri, Social- og Sundhedsmyndighed, Sundhed og Pleje, IT, Digitalisering og Velfærdsteknologi samt Ledelsessekretariatet.
Sidste medlem af direktionen, økonomichef John Kristensen, Center for Økonomi og Personale, overtager ledelsesansvaret for Ejendomscenteret.
- Vi sparer ikke kun i toppen. Direktørerne får selvfølgelig lønforhøjelse, når de overtager et større ansvarsområde, men samlet set sparer vi omkring en million kroner ved ikke at genbesætte stillingen, siger borgmester Birgit Hansen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.