Slap med to brækkede ribben
Scanningen af den 36-årige gokartkører viste kun mindre skader
TVED: Det dramatiske uheld søndag under gokartløbet på banen ved Thisted Lufthavn, viser sig nu heldigvis kun at have givet en 36-årig kører fra vejle to brækkede ribben.
Stævnelægen og redderne kunne dog ikke vurdere anderledes, at når den 36-årige klagede over smerter ved ryggen, så skulle der en scanning til.
Og da en times tur på landevejen i en ambulance ville være for belastende, så blev der rekvireret en lægehelikopter.
Selve uheldet involverede kun to gokarts og hvor den ene var så uheldig efter en lufttur at ramme den 36-årige.